top of page

Den feminine kvinde

 

Det feminine aspekt spiller en stor og vigtig rolle i det tantriske perspektiv på livet. Både det feminine i manden og i kvinden.

Det feminine repræsenterer livskraften og evnen til at skabe.

 

I Tao benævnes det maskuline som yang og det feminine som yin, og er tilsammen symbolet på altings iboende dualitet, en balance mellem maskulin og feminin. Yin og Yang beskrives med kvaliteter såsom:

 

Yin                                                                                           Yang

Flydende                                                                               Fast

Blød                                                                                        Hård

Kold                                                                                        Varm

Mørk                                                                                       Lys

Måne                                                                                      Sol

Minus                                                                                     Plus

Indadvendt                                                                            Udadvendt

Passiv                                                                                     Aktiv

Receptiv/modtagelig                                                            Immissiv/givende

 

I tantra beskrives skabelsen som en maskulin bevidsthed der er kernen bagom manifestationen og det feminine som selve manifestationen. Det maskuline er repræsenteret ved guden Shiva, den højeste bevidsthed og det feminine som Shakti, der har form som flere gudinder, energien og kraften.

 

Sanskrit ordet ´Shakti`er betegnelsen for det kvindelige og betyder egentlig ´Kraft.`Kvinden repræsenterer energien og kraften.

Sanskrit ordet ´Shiva`betyder `The auspicious one´eller Den Lovende. Det er betegnelsen for den øverste af hindu guderne og i tantra, er Shiva symbolet på den højeste bevidsthed, den transcendente Væren (det maskuline) bag manifestationen (det feminine).

 

Det maskuline er således centeret og det feminine hele eksistensen udenom.

 

Både i tao og i tantra, handler livet om at skabe perfekt balance mellem yin/yang, det feminine og maskuline. Enhver sygdom i kroppen og sindet, enhver konflikt, krig mm er et resultat af en ubalance mellem disse to principper. Hvert menneske,relation, samfund og hele verden, vil opnå harmoni når der er balance mellem det maskuline og det feminine.

 

Det feminine, både hos mænd og kvinder, er repræsenteret ved:

- Bevægelse

- Cirkel

- Yin

- Vand/havet

- Energi

- Liv

- Kreativitet

 

En meget vækket kvinde og en mand der er i god kontakt med sin feminine side, vil derfor være følsom, blød, åben, bevægelig, fleksibel, empatisk og receptiv.

 

I dag har den moderne kvinde en opgave i at finde ud af hvad det vil sige at være en stærk kvinde, modsat det at være en stærk mand.

For det er nemlig ikke det samme. 

Tantraens syn på hvad det vil sige at være en stærk, harmonisk og hel kvinde, er at hun først og fremmest skal være fri og i kontakt med sin krop, sit  hjerte og sin spiritualitet. Den tantriske kvinde er fuld af energi og vitalitet som udgangspunkt og hendes rejse vil bestå i at lære at bruge sin energi til at udvikle alle sine aspekter og derfra være en inspiration for andre gennem hendes visdom, naturlighed og kærlighed.

 

Kvinden repræsenterer et hav. Kvinden skal stoppe med at være en swimmingpool i frygt for at miste manden, og være det frie, vilde, mystiske, livgivende hav hun virkelig er.

 

En feminin kvinde er en, der tør at være åben i sit hjerte, og som sender sine feminine stråler ud i lokalet. Når hun vælger at være åben og modtagelig, får hun et særligt lys omkring sig, som man kan kalde for udstråling, og det er netop det lys, som mænd spotter.

Jo mere feminin du er, jo mere maskulin en mand tiltrækker du. Plus og minus skaber polaritet og det er lig med seksuel tiltrækning.

 

Sensualitet

At være et sensuelt menneske er at være i kontakt med sin krop, acceptere sig selv, elske sig selv og nyde sin egen krop på alle måder. Være forankret i sig selv – virkelig være i sin krop med fulde nydelser. Det er ekstremt sensuelt. De mennesker, der er bevidst til stede, er dem, der er allerfrækkest og sexede, fordi de virkelig er der. De er i deres krop, ikke i hovedet. Så for mig er det at være sensuel, sexet og fræk ikke kun begrænset til den fysiske skønhed. Det handler allermest om, hvordan man er med sig selv.

 

Kvindens seksuelle ansvar

Vi er ofte så målorienterede omkring, at det seksuelle samvær handler om penetrering og udløsning. Især mænd. De glemmer alt det andet. Der skal vi som kvinder – ja, det er faktisk vores opgave! – sige til dem, kommunikere til dem, hvad det er, vi kan lide. Kommunikere vil både sige at sige det til mændene men i høj grad også at vise dem det kropsligt. Vi skal heller ikke tillade dem at penetrere os, før vi virkelig er klar. For hvis vi giver efter og lader ham gøre det efter ét minut, er det klart, at han tror, det er i orden, for han harikke det samme behov. Hvis ikke vi kommunikerer, at vi har brug for noget andet, vil de ikke lære det. Så kvinder har et kæmpe ansvar seksuelt.

 

Når vi skal kommunikere til mændene, er det vigtigt, at vi ikke kritiserer. I stedet skal vi invitere dem – altså vise dem vejen til, hvad der er nydelse for os. Jo mere feedback vi giver (”ih hvor er det fantastisk, når du rører mig sådan i nakken!” eller kommunikerer det med tilfredsstillende lyde, suk og støn), jo mere bliver han tændt og inspireret til at gøre mere. De fleste siger ”nej lad være med at gøre det” – dvs. direkte kritik – og det har den modsatte effekt på ham. Så lukker han i. Mænd skal roses, inviteres og inspireres og ikke irettesættes eller dirigeres, for de er sårbare på det punkt.Men – før vi kvinder er i stand til at guide vores mænd, må vi starte med os selv. Det siger næsten sig selv – vi kan jo ikke guide, hvis vi ikke selv ved, hvor det er dejligt for os at blive rørt. Det er individuelt fra kvinde til kvinde, så der er ikke en manual til det. Vi må udforske os selv, og det skal vi se som en eventyrrejse! Tænk på gaven i det: jo mere forankret du er i dig selv som kvinde og kan nyde din egen seksualitet og tør vise det til manden, jo mere nydelse, nærhed, nærvær og intimitet kan du få i dit liv.

bottom of page